– og stoltheden over at have blevet ved

Efter den vanvittige kamp om overlevelse, både ligamæssigt, men i mindst lige så høj grad økonomisk, skulle der virkelig ske noget voldsomt.
Der var kommet frisk kapital til klubben, direkte fanrepræsentation i bestyrelsen og der blev generelt sporet en vis optimisme rundt omkring.
Vi var på en måde kommet ud af den store krise og det blev igen sjovt at komme på stadion.

Fra nærmeste hold fulgte jeg nu genopbygningen af klubben. Fra storhed til forfald og nu igen på vej mod storhed og stolthed.
Men ak, bedst som man troede det gik fremad, gik det alligevel mere til siden.
I stedet for sejrsrus, blev det til nye frustrationer. Bevares, når der endelig kom en sejr i hus, smagte den da også virkelig virkelig godt.
Men jeg blev til stadighed ofte spurgt om hvorfor i alverden jeg tog på stadion og ikke mindst, det mest, i mine øjne, latterlige spørgsmål man kan stille en fan; Er du stadig Brøndbyfan?
Ja, Gud fanden i helvede er jeg stadig Brøndbyfan!
Jeg tager på stadion for at støtte holdet så godt jeg kan, jeg tager på stadion fordi jeg regner med, at det gør en forskel. Fordi klubben har brug for det!
Nogle forstod, andre gjorde ikke, men dem om det.

Langsomt gik det da også pludselig meget bedre. Der kom styr på både økonomi og ledelse. To ting der smittede direkte af på både spillet, fans og i det hele taget stemningen i og omkring Brøndby IF.
Endelig kunne jeg med stolthed i stemmen sige; Jeg var der gennem hele krisen – og nu ser vi os ikke tilbage længere!
Et spillemæssigt mantra blev nedfældet, der blev hentet kapaciteter udefra, der rent faktisk kunne opfylde dette mantra og jeg kunne igen kende det Brøndby IF der engang forførte mig.

Og så skete det! Første pokalfinale siden 2008 blev sikret i 2017. Endda mod fjenden fra Football Club København. En helt igennem vanvittig dag, der trods et ekstremt bittert nederlag, i mange år endnu, vil stå som en af de mest betydningsfulde dage i mit liv som fan.
De mange mange tusinde Brøndbyfans der mødtes på Kgs. Nytorv og dannede en flere kilometer lang flok gennem Københavns gader frem mod Parken. Den glæde der lyste ud af folk, fordi vi endelig var tilbage i toppen af dansk fodbold. Fordi vi igen havde en mere end blot teoretisk mulighed for at vinde en titel.

Som nævnt tabte vi finalen men jeg kunne alligevel efter kampen ikke undgå at være bare lidt glad på min klubs vegne. Jo, et nederlag, i en finale, mod fjenden, er på ingen måde noget at grine af og vil altid gøre ondt. Men på en eller anden måde har resten af dagen overskygget den oplevelse.

Året efter, i 2018, havde vi igen i finalen. Denne gang mod et ligegyldigt Silkeborg IF og fokus var noget anderledes her. Denne finale skulle vindes, for enhver pris! Og efter lidt mere end 90 minutters fodbold, kunne hold, klub, fans, endelig – endelig – hæve en pokal igen. Endelig en titel, endelig en succes.
I Superligaen så det også hamrende godt ud – der var guld inden for rækkevidde! Som i virkelig virkelig tæt på! Selvom få turde tale om det, var der alligevel en stigende skare af fans der uundgåeligt opsnappede færten af guldet.
Det hele endte dog i et bollespark af hidtil usete dimensioner og vi måtte nøjes med andenpladsen.

Her et års tid efter, kan man stadig mærke hvor ondt det gjorde, da vi pissede det hele væk og måtte tage til takke med sølvmedaljerne. Selvom det er umådelig svært, skal de medaljer dog stadig ses som en kæmpe præstation, de foregående år in mente.
Alligevel vil det altid blive husket som sæsonen hvor vi tabte et mesterskab.

På fredag går det løs igen.
Pokalfinale nr. 3 på stribe er sikret og selvom Brøndby IF ikke er favoritter i den kamp, det er tredje år i træk og spillet på banen kun periodisk har været noget man kan kalde godt, blev alle billetter til Brøndby IF’s tribuneafsnit i Parken revet væk på få minutter. De reserverede neutrale afsnit må ligeledes antages at blive fyldt med en smuk gul farve på dagen. Ligeledes vil vi inden kampen se en masse fans møde op, uden billet. Fordi Brøndby IF er mere end et hold.
Det er en klub, et kæmpe fællesskab og over hele landet kan man møde ligesindede.
Det er heller ikke på nogen måde svært at finde en holdning til os. Nærmest alle med interesse i dansk fodbold – ja, faktisk også folk der er ikke følger med – har en mening om et eller andet i eller omkring, Brøndby IF.
På godt og på ondt, ved man altid hvem man står foran, hvis man nævner man er Brøndbyfan. Og det gør vi ofte, når muligheden byder sig. For stoltheden er intakt – og det vil den altid være.

Brøndby IF fra Vestegnen
Hvor ingen tuder og man stiller op igen
På trods af alt, hvad der er sket
Så giver vi aldrig op
Det er vores mentalitet