Tønder Festival
“Hey Kenneth, skal vi ikke tage på Tønder Festival?”
Sådan lød det engang i foråret, da en god ven spurgte om ikke jeg mon var frisk på at tage tværs gennem landet og prøve noget nyt.

Jeg kender nogle stykker der har været der tidligere og kun talt godt om det. Så jeg var da bestemt interesseret. “Det må vi lige arbejde på” svarede jeg.

Nå men tiden gik og fokus røg mere og mere på mit personlige højdepunkt på året; Roskilde Festival.
Men alligevel spurgte vi da af og til hinanden om aftalen stadig gjaldt og Tønder stod for skud der til sidst i august. Vi talte ofte om det, drak en spand bajere og kunne ikke huske ret meget af samtalen bagefter.
Men da Roskilde var overstået og tiden nærmede sig, blev det mere og mere konkret. I en sidsteøjebliks panisk handling, fik vi endda anskaffet billetterne og kunne drage af sted.

Med let ungdomssløvsind fik vi endelig sparket liv i bilen og kom tværs over landet. Med ankomst i Tønder ca. 21:15 var der ikke meget sollys tilbage til teltopslagning, men det lykkedes, vi fejrede det med Guldtuborg og Fernet Branca, som vi just have anskaffet i en nærtliggende Netto, til stor undren for de lokale; Hvem var da de tosser, der købte alkohol på den danske side af grænsen?

Nå men, det var på tide at drage mod festivalpladsen.
Her vil jeg lige indskyde, at min støsrste referenceramme for sådanne arrangementer, naturligvis er Roskilde Festival og jeg antager jo helt naturligt, at alt andet, foregår som det gør der. Det gør det ikke!
Videre. Ankommet til pladsen (ca. midnat), står vi og vifter med partoutbilletter, men får at vide at billetkontoret da, som den største selvfølge, er lukket for i dag, men vil naturligvis være åbent igen i morgen.
Ikke godt nok! Min første skuffelse er en realitet. Jeg står med adgangstegn, dagens program slutter først om to timer, men jeg kan kun ænse rytmerne i det fjerne.
Heldigvis havde jeg allieret mig med et par sønderjyder, der nok kunne deres tricks. Efter et kort besøg hos en gammel mand i et andet skur, var der armbånd på og vi fandt en bar.

Inden for den næste time, havde jeg sagt “mojn” ca. 40 gange, hørt en mand spille sav, set en dame spille luft-jødeharpe (altså ligesom luftguitar, bare på Tøndersk), blevet belært om den lokale udgave af; Skal du have på lampen? (Ska då ha’ jæn å a dekkel?), hørt en næsten live udgave af Folmers Polterabend (som jeg åbenbart ikke kendte)  og accepteret at 40 cl. Tuborg kostede 50 kr.
Jeg var i høj grad ankommet og var bestemt ikke afvisende overfor, at det her blev en rigtig god weekend.
Oveni det hele skal nævnes, at da pladsen lukkede, var der fællessang på L:Ron:Harald. Det gør ikke førstedagen dårligere!

Eftersom klokken rundede 7 inden vi kom til køjs, blev fredagen med en sløv start. Men ikke noget et bad og et par Fernet Branca ikke kunne klare.
Sen afgang mod æ’ plads og klar til flere oplevelser.
Dagens højdepunkt var på forhånd udnævnt til at være Niels Hausgaards store 75 års fødselsdagskoncert. Med et væld af gæster, kunne det næsten kun blive en kæmpe oplevelse og endnu større fest.
Men ak… Det var egentlig bare mest gæster der talte og spillede. Naturligvis med hyldester og et par kærlige svinere til Hausgaard, men nogen egentlig fest var det ikke. Selv ikke kongen af Nordjylland (og resten af DK) Allan Olsen kunne peppe det efterhånden meget varme telt op. Hausgaard havde jeg ikke set eller hørt skyggen af her en lille time inde i løjerne.
Så vi gik. Vi forlod fest nok ca fem minutter før fødselaren selv gik på scenen… Nå, sådan er det. Vi fandt noget fadøl og hyggede videre rundt på pladsen.

Senere stod Claus Hempler på scenen.
Jeg har aldrig rigtigt lyttet til ham før, men på anbefaling drog jeg til scenen. Og WOW! Første nye navn jeg skal lytte mere til blev fundet. I min halvbrandert lød han fuldstændig som Leonard Cohen og C.V. Jørgensens søn utvivlsomt ville lyde. Jeg havde en fest.

Om vi nåede flere koncerter den dag står lidt hen i det uvisse, men for nu at citere dagens fødselar, via sangen “Rejer og blomkål”; vi fik rasende mange bajere.
Nat blev igen til morgen og henad klokken 09, kunne vi tillade os at gå i seng. Ja, der var ægte festivalstemning på drengen!

Hen ad dagen fandt vi igen energien og drog til Tønder Centrum, fik noget smørrebrød og tarteletter indenbords og var efterhånden i gear igen.
Og her suger jeg virkelig indtryk til mig. Tønder by omfavner virkelig den festival. Hele byen gjalder af musik og fadøl, alle er på gaden og folk kommer langvejs fra, blot for at opleve bymidten under festivalen.
Jeg er aldrig i Roskilde by under festivalen der, men når man hører fra de lokale fra 4000, er der stort set dødt. Så jeg var virkelig begejstret over at se så meget liv og entusiasme hele vejen rundt om mig.

I mine fordommes vold, havde jeg ikke forventet meget mere end langskæggede grå mænd med banjoer, violinensembler og et væld af cowboystøwlser og squaredansere på festivalen.
Jovist blev mange fordomme bekræftet, men flere også gjort til skamme.

Da vi ankommer til pladsen lørdag eftermiddag, rammer vi den store Open Air scene. Der er ikke mange mennesker, men de der er har en fest.
Bandet Plantec spiller. Og BANG! Jeg  bliver igen ramt af et nyt navn der skal lyttes virkelig meget til og et par fordomme kolliderer lidt. Det er godt nok folkemusik, men der er så meget smadder på bassen, at jeg ikke kan lade være med at hoppe rundt og kaste armen i vejret. Det var som at høre Sorten Muld på syre. Men altimedens jeg får min basarm på, vokser en cirkel sig større ved siden af mig. Det er dog næppe et moshpit under opsejling, dertil er hverken musik, publikum eller sikkerhed. Næ, det er da vaskeægte fælles forståelse for, at nu skulle der gang i line-/square dance af den helt store kaliber.
Tramp i gulvet og en masse ens trin og jeg fik lyst til at kaste mig ind i det hele og lave robotten, ormen og hvad de ellers hedder.
Jeg holdt mig dog på måtten og kunne med fornyet energi klappe koncerten til afslutning og dagen kunne fortsætte.

Et par barbesøg senere fandt vi lidt musik rundt omkring, men egentlig bare mest hygge og bajere.
Jeg tror dog næsten vi fik hørt en del af Elephant Sessions på Klubscenen. Sammenhold mellem video på telefon og et kig i spilleplanen bekræfter det. Jeg husker det som værende sådan okay, men har alligevel efterfølgende fået lyttet lidt mere = 3. Navn jeg skal grave mere ned i. Det er efterhånden ved at være ret udbytterigt det her.

Natten skred frem, vi fik klaget lidt over en forsvindende lille mængde drink i en kande drinks, jeg blev endnu engang belært om at det altså ikke var Roskilde det her så skulle benytte en skraldespand(!) til mit ølkrus, jeg fik i smug kastet lidt op bag en gut der ikke lod til at være generet af det, der blev rullet lidt sjovt og ja, igen; Det var fandenfuckmig festival!

Jeg blev kastet af sted i en taxa, sammen med to nordmænd der ikke sagde så meget og vupti, søndag formiddag var oprandt og det var på tide at pakke sammen og drage hjem, så snart de været abstinenser havde lagt sig.

Konklusion
Jo, jeg kunne sikkert lige så godt have været en tur forbi Køge Festuge, eller bare siddet i Fælledparken og dunket bajere et par dage. Men en festivalstemning er uovertruffen og kan ikke hamle op med ret meget andet.
Sammenligning med Roskilde vil jeg slet ikke lave. Det kan ikke lade sig gøre. Kultur, indretning, mentalitet, alt er anderledes. Det eneste sammenligningsgrundlag der er, er at det er en festival for musikglade mennesker.
Det er muligt jeg ikke fik hørt så meget musik jeg gerne ville, det er muligt jeg ikke havde sat mig en bjælde ind i programmet og det er vel også muligt, at jeg kunne have taget det hele langt mere seriøst. Men for fanden jeg hyggede mig! Turen derover, sønderjyder over det hele (der endda begyndte at rose mig for min jævnt påtagede dialekt), stemningen, musikken, menneskene, hundene(!), det hele!
Folk vil måske sige, at det var pga. Det hamrende gode vejr, jeg er så positiv omkring det hele. Jovist, det har da noget at skulle sige, men jeg tror egentlig ikke regnvejr havde ødelagt turen for mig, på nogen måde.
Jeg kan kun anbefale dig en tur til næste år. Jeg er i hvert fald overbevist om at jeg kommer igen om et års tid.

Mojn!