#KamelenHolderFerie

-og en helvede masse afledte tanker deraf…

Almindeligvis er noget af det jeg foragter mest, påtaget selviscenesættelse. Alligevel har jeg, ved et mindre tilfælde, fået etableret et latterligt hashtag på min Instagramprofil; #KamelenHolderFerie – Faktisk tror jeg endda det hele begyndt med håndtegn når jeg bare nød ferielivet, men oprindelsen er i og for sig ikke vigtig.
Sidenhen har det grebet om sig og selvom jeg hver ferie tænker, “Stop nu, din idiot!” får jeg alligevel sat gang i det igen og kaster om mig med billeder af alkohol, afslapning og underlige gøremål… Ak ja, sådan kan det jo gå.
Men hvad er det så der får mig til det, når jeg nu egentlig ret beset selv mener, at det er dumt, selviscenesættende og til dels arrogant, at drage så meget fokus på mine, bevares, virkelig hyggelige, men alligevel ensformige feriebilleder. Jeg ved det ærlig talt ikke.

Vi lever i en tid hvor “alle” hele tiden dokumenterer deres gøren og laden. Et hurtigt snap fra her, et Instagrambillede med et godt hashtag der, en indtjekning på Facebook osv. Så dét påvirker jo naturligvis ens lyst til at gøre det samme, når alle vennerne gør det.

Det fik mig, da seneste ferie lakkede mod enden, til at tænke nærmere over det. Kan jeg gå en hel ferie uden at dokumentere det? Kan jeg, bare til at starte med, gå en måned uden et snap, instagrambillede osv? Der er vel kun én måde at finde ud af det på – afinstaller og se hvad der sker.
Jeg mener bestemt ikke jeg er dybt afhængig af sociale medier og mine før så hyppige besøg på Facebook, er da nærmest heller ikke eksisterende længere. Messenger bruges et par gange om dagen, men scroll på væggen sker måske en gang om ugen, hvis det regner og jeg har tømmermænd og pizzamanden er langsom og…. (Så dermed også en “undskyldning” til alle dem hvis fødselsdage jeg overser)  Så det er vel egentlig et godt eksempel på, at jeg ikke er afhængig af mediet, men sagtens kan undvære fixet om, hvem der synes godt om Jumanjii-memes og samtidig leve i uvisheden om, hvad vi er forarget over i denne uge. Så nu skal jeg bare lige over den sidste tærskel; hvorfor synes jeg overhovedet jeg har behov for at afinstallere “sociale” apps – dels for at bevise min pointe om at man sagtens kan leve uden, men velsagtens også fordi jeg gerne selv vil vide, om jeg undlade at dele min hverdag…

Misforstå mig ikke, det kan være enormt hyggeligt og sjovt, at dele billeder mv. Men det kræver også der kommer noget igen, før det er sjovt. Et hjerteligt like er mig ligegyldigt, en kommentar er langt bedre – næsten uanset hvad den indeholder.

Men hvad nu hvis… Tilbage hvor dette indlæg startede, handlede det blot om ferie og masser af billeder til de andre derude. Hvad nu hvis jeg bare helt undlader at fortælle vidt og bredt jeg holder ferie, så er der ingen der savner noget med solskin og rosé. Men vil de savne det alligevel, selvom de vidste jeg har ferie, men ikke deler billeder fra den? Næ, overhovedet ikke. Mine følgeres tidslinje vil bare se anderledes ud, ingen vil sige; “Hov, det er da længe siden Kamel4000 har delt noget” nej, alle vil bare like andre ring, rulle videre og ikke tænke mere over det.
Hvert år når jeg er på Roskilde Festival kommer der da heller ikke ét eneste billede med hashtagget, trods det for mig virkelig er et højdepunkt på året. Men her føler jeg slet ikke samme “trang” til det dele ud af min dag. Måske fordi jeg ikke gider, måske fordi vennerne jo er med, måske fordi… et eller andet. Det står i hvert fald i skarp kontrast til de øvrige feriedage jeg smider om mig med.

Nej, dette skriv er ikke ment som dødsstødet til hashtagget, men måske det alligevel ender sådan? Ingen ved det før næste ferie er oprundet.
Men hvad vil jeg så sige? Tja, ikke rigtigt noget – og så alligevel en del.

Det her handler jo ikke bare om mig og mine sære lyster, men om at det en gang imellem kan være ret sundt at stoppe op og se sine vaner og særheder udefra. Hvorfor gør du som du gør, gør det noget godt for dig eller andre? Eller er det hele bare én stor omgang pis og nonsens, der ikke handler om andet end, at når nu mediet er der, så skal det også benyttes?

Nå, det her tog en helt anden drejning, end jeg egentlig havde sat mig for. Jeg ville egentlig blot have fortalt historien om #KamelenHolderFerie. Det blev dog langt mere reflekterende og dybere end jeg havde set komme – og tak for det. Det gav mig undervejs på de 20 minutters skriblen en del mere at spekulere over, end jeg troede jeg havde brug for.
Så egentlig håber jeg også det giver dig/jer noget at tænke over; Hvorfor er det vi deler alle de billeder vi gør, når de alligevel går i glemmebogen ugen efter. Hvorfor er det vi bruger så meget tid på, at fortælle dem vi ikke ser, at vi har det godt (eller skidt) når det vel i bund og grund er langt bedre at snakke sammen med et væld af gloser, selvom man mener at billeder siger mere end 1000 ord… Måske er det ikke tilfældet om 100 år, eller også kan vi kun kommunikere i billeder til den tid?

Som et lille efterskrift vil jeg bare lige sige, at du selvfølgelig udelukkende kun skal gebærde dig som du selv vil, del hvad du vil, sig hvad du vil, dans som du vil og vær ligeglad med, hvordan det bliver modtaget. Stå inde for dig selv og handl derefter, så kan vi ikke gøre mere som individer.

Langt og dybt, møs møs

/K