Endnu engang kom dankortet op fra lommens uld og mulm og blev svinget over flere websider. Når først købelysten rammer mig, er der først et par uger efter jeg tænker over, at jeg nok burde have slukket computeren i stedet.
Nå men i hvert fald, tre pakkers rejse fra tre forskellige steder på kloden, fik mig til at spekulere over hvad de oplever på deres vej. Bare rolig, der bliver ikke sådan en eventyrfortælling om den lille brune papkasse, men blot om hvad jeg forestiller mig sker når en pakke rammer Post og Telegrafvæsenets sorteringscentral i Fredericia.

 

Pakke 1 blev sendt fra Århus 22/5, pakke 2 blev sendt fra Dunstable små 70 km nord for London d. 26/5 og pakke 3 blev sendt fra Herlev, også d. 26/5.

Fælles for pakke 1 og 2 er, at de leveres af postvæsenet, pakke 3 med Dansk Avisomdelings DAO365 service.

Tiden går og jeg venter i spænding på min pakke fra Århus, som vel at mærke er en forudbestilt LP, der er afsendt hele fem dage før officiel udgivelse – stor service. Dagligt skuler jeg længselsfuld på min telefon, i håb om meddelelsen; “Der er en pakke klar til dig i pakkeboksen”. Men ak, stadig intet nyt.

Her til morgen fik jeg så en sms om pakke 2, altså den fra England, der blev sendt i fredags; Pakken vil blive leveret i dag. To timer efter, får jeg ny sms om at den ny kan hentes – sådan!
Pakke 3 der altså blev sendt med avisbud fra Herlev fredag middag, hang på døren lørdag morgen kl. 5:38.
Nuvel, det er nok en unfair sammenligning at hive DAO ind postens ræs med pakkerne, men ikke desto mindre imponerende tempo de levere i – også i weekenden! Jeg har før bestilt varer midt inde i Jylland en hverdags eftermiddag og oplevet, at de er blevet leveret med DAO næste morgen – imponerende!
Hvordan hhv avisbuddet og posten sorterer og fordeler skal jeg ikke gøre mig klog på, men…

Dunstable ligger lige ved siden af Luton, så jeg antager min pakke 2 er sendt med fly derfra til København, for derefter at blive fragtet til sortering i Brøndby, herefter kørt til Roskilde og sidenhen det sidste stykke til pakkeboksen på stationen. Mange trin på få dage.
Mht. min pakke 1, så er jeg mere på herrens mark om hvad der kan være sket her: Fra Århus Midtby har Sony Musics praktikant sikkert siddet og slikket frimærker til dagens udgående post. Herfra har han trasket ned til postkontoret på Ankersgade, hvorefter han har kastet stakken ind i buret. Det er nok her det er gået galt første gang. Som man måske ved, har P&T to områder i Danmark, Øst og Vest. Ret ligetil. De to bure er endda markeret med postnumre, hvis man skulle være helt ude og skide i den nationale geografi. Den stakkel A and R protogé har nok bare givet op og kastet bunken i det vestgående bur og siden søgt mod en latte ved åen. Fair nok, nu må det så været op til postmester Stampesen (ja, en lille finurlig en der 😉 ) at sende æsken på rette vej igen.
Men her 9 dage efter nævnte, måske teoretiske, hændelse, lader det fortsat ikke til at være lykkes for de århusianske sorteringsarbejdere at have tydet koden; 4000 Roskilde.
For at gøre ondt værre er afsender heller ikke i besiddelse af det såkaldte trackingnummer, så pakken rent faktisk kan spores. Så i bedste tilfælde pendler den lige nu mellem Århus og Taulov, medmindre selvfølgelig en vaks medarbejder har spottet det postnummer der er under de 5000 der sørger for adskillelsen mellem Sjælland og Jylland og dermed har kastet pappet ind i det rigtige bur.

Nå men, om det bare er mig der er en gnaven utålmodig mand, eller om det virkelig er posten der ikke kan læse, frimærkerne der er blæst af, eller hvad der kan være pågået, skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed endnu – jeg kan blot konstatere at det ikke er første gang en international forsendelse har overhalet en indenrigs distribution – og sikkert heller ikke sidste. Men interessant er det da bestemt, at der er andre selskaber her til lands, der faktisk kan fragte hvad det skulle være rundt til alle adresser – til døren – på mindre end et døgn, frem for pakkebokse ved nærmeste station eller supermarked, billigere end andre kan smide din forsendelse væk og måske aldrig finde den igen.

Tilbage sidder jeg nu stadig og venter på en plade fra Århus og en rationel forklaring på, hvordan i alverden en papkasses rejse foregår. Måske jeg skulle prøve at frankere et videokamera og se nærmere på det?