For år tilbage førte jeg en blog med alt fra sjove Youtube-klip til dybere tanker om dette og hint. Efterhånden som jeg fik mere at se til i den analog verden, dalede frekvensen af indlæg også og til sidst lukkede jeg ned for den gamle blog. Halvhjertede forsøg har fundet sted siden, men mest pga. jeg bare savnede en blog, så det blev aldrig til mere end en WordPress-installation og et enkelt indlæg.
Siden har især Twitter lagt serverplads til mine korte tanker og Instagram til de billedlige finurligheder fra hverdagen.
Men det har hele tiden kriblet i fingrene for at skrive. Skrive, bruge sproget, lege med ordene – noget jeg virkelig sætte pris på, men ikke har fået dyrket nok de seneste år. Strøtanker om at starte op på bloggeriet igen har der været mange af, men det har været sløjt med indsatsen.
Forleden fik jeg et godt gammeldags girokort tilsendt fra DK Hostmaster, der høfligt mindede mig om, at jeg altså stadig står som ejer af kamelen.dk og det nu var tid til at betale for endnu et års ejerskab. Alene det romantiske gensyn, med dette levn fra en svunden tid, tanker om lange køer på posthuset når regningerne skulle betales, posthuset der ikke længere findes og meget mere, gav mig den endegyldige energi til igen at få mine tanker nedfældet på skrift.
Så med håb om at kunne genoptage skriveriet, sætte tankerne i frit spil og dele ud af disse forsøger jeg igen. Og på en forårsdag som denne, hvor solen skinner, den iskolde vind bider i kinderne og pigerne har fundet korte skørter og sommersneaks frem, tror jeg på det nok skal lykkes mig at komme igang igen.
Jeg håber I vil læse med, trods der nok ikke blive en fast frekvens af indlæg.